Sider

tirsdag den 5. maj 2015

Me Made May 2015 #4 og #5

Det passer måske meget godt med sådan to-dags indlæg... Måske?? Det er i hvert fald sådan... Og så undgår jeg måske også at det ligner spam.
Kjolen fra 4. maj (havde du ly i vinduet? Jeg ville have haft hvis jeg var hjemme, men jeg var til foredrag med Christian Bitz... må indrømme jeg var ret skuffet! Nok om det. Tilbage til kjoler) er syet efter mønsteret Onion 2035. Det er altså virkelig et godt mønster. Og jeg kan jo se andre steder på nettet at mange syr efter det. Det er nemt at ændre og lave sjove detaljer til. Ved denne kjole er det dog begrænset hvor meget jeg har leget. Jeg havde en periode hvor jeg groede lidt træt i kjoler og detaljer. Og det betød at jeg fik lavet nogen ret enkle - ja faktisk kedelige- kjoler. Det er fint, faktisk. For jeg har også dage, hvor den ikke behøver at få så meget gas. Så alt passer sammen. Jeg synes stoffet er ret fint og inspireret af den kjole jeg lavede til min veninde Karin sidste sommer til modeshow. Det kan du se i Det Her Indlæg. Jeg synes hendes lidt royale og enkle kjole var så fin. Min har lidt mere farve spænd. Lilla og turkis. Og knapper på manchetterne. Nem at smutte i.






Fik jeg sagt at jeg hader at tage selfies? Tror aldrig helt jeg vender mig til det...
Dagen i dag, 5. maj, stod faktisk på hovedpine af migrænedimensioner - min krop renser ud efter akupunktør og massage i går. Men jeg skulle afsted til psykolog, så tøj skulle jeg have på og i skabet spottede jeg en darling, som jeg faktisk næsten havde glemt! Den er inspireret af Onions 2036 - en 60'er model, som jeg har lavet om til mig selv - jeg er dog vokset lidt siden jeg lavede denne udgave - den er lidt stram over brystet. Den er syet i møbelstof fra Ikea, men det holder nu bedre end det meste andet møbelstof jeg har leget med. Faktisk havde jeg det liggende virkelig længe, fordi jeg ikke nænnede at sy af det.... Sådan har jeg det tit. Men jeg er nu glad for at jeg lavede den her!








Ja de er rystede... og jeg har hjemmefutter på, men kjolen er sku dejlig. Den vil jeg huske at bruge noget mere... Og jeg tror snart jeg skal prøve at sy noget lignede igen. Jeg har en plan om at lege med nogen indsnit under barmen, så den får lidt mere facon der. Denne model er vist ikke lavet helt til stor barm, men jeg kan godt lide faconen... nå, jeg må vist snart igang!
Og jeg er allerede så fint i gang med Me Made May! Har du fundet andre steder på nettet hvor folk leger med?
Solhilsner
Stine

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bare skriv - jeg elsker en kommentar!!!