Sider

fredag den 22. maj 2015

Me-Made-May #20 og 21

Hold op den maj der, den flyver afsted. Jeg har det virkelig godt med at udfordre mig selv på tøjfronten i denne måned og tror at inspirationen vil række langt ind i de næste måneder...
I onsdags havde jeg dette outfit på:
 Nederdelen er den samme som d. 19, men man kan altså godt have en nederdel på to dage i streg efter min mening. Overdelen er ny og lavet på baggrund af Onion 2045, men nu som bluse. Jeg er ret vild med den enkle sort hvide til den røde nederdel, der er sådan lidt rockabilly over det for mig. Helt klart et outfit jeg får på igen.
I går, torsdag, havde jeg dette outfit på:
Nederdelen er en gammel sag. Jeg syede den for flere år siden, da jeg forsøgte at lave en kopi af en Mads Nørgaard nederdel - bare kort. Den er syet af et langt stykke fløjl, som er drejet, hvilket giver en ret fed effekt.. Og med blå tittebånd - dem er jeg blevet bedre til at sy på... men det var vist min 1. eller 2. forsøg. Jeg elsker farve kombinationen, hvilket nok er grunden til at den har overlevet så længe i mit skab. Blusen er helt ny, og syet i forgårs. Lyserød jersey med hvidt blomster tryk. Mønsteret er en Brontetop, som jeg er blevet ret glad for. Den har bare lidt flere detaljer end bare en t-shirt... Godt outfit, som jeg er meget glad for.

Hvad mon jeg skal have på i dag... en kjole... Ja... ,måske den nye... eller min ynglings grønne... Nå, veninde hygge venter i hvert fald i dag... og det glæder jeg mig til...
God weekend der ude.
Solhilsner
Stine

tirsdag den 19. maj 2015

Me Made May, med divakjole!! #12-#19

Ja, nogen gange tager dagene bare hinanden og jeg er lige ved at blogge en hel uge her!! Jeg har ikke haft hjemmegjorte outfits på hver dag... men næsten og der er to overdele med i puljen. Og diva kjolen, som nogen af jer har fulgt syningen af på IG er med... Gangster outfit!!
Så læs med, hvis du orker næsten en hel uges outfit og en del billedspam...
D. 12 havde jeg dette outfit på. Det er en hollyburn skirt fra Sewaholic i bunden. Den er syet af arvet stof. Måske skulle jeg have lavet den nummeret større og måske vil jeg næste gang prøve at lave den uden syning midt for... fordi jeg ikke synes det er så pænt, men jeg er ret vild med formen og jeg synes jeg får en del talje i denne model. Overdelen er en bluse af rester syet efter et ældgammelt onion mønster nr 5003. Tidligere har jeg syet mønstreret med påsatte ærmer, men det er første gang jeg har lavet raglan ærmer. Og røde kanter. Næste gang bliver halsen lidt større, men den er super behagelig og jeg elsker at få brugt nogen rester.


13. og 14. maj havde jeg jeans dage. Jeg var en del i haven og arbejde i huset, og så er det praktisk. Jeg kan se flere steder på nettet at der er gode jeans mønstre der ude og måske en gang begynder jeg på den slags halløj... men de her er nu købe jeans. Bluserne er til gengæld hjemmegjorde. Øverst er min vandfalds bluse. Den er lavet af en rest fra Minnie Mouse kjolen... og fra onion 2034 lavet til bluse. Jeg elsker den med nederdel, men den er nu ikke så dum med jeans.,
Neden under er det en blå og hvid stribet Bronte top fra Jennifer Lauren. Jeg ved der er mange der har knoklet med dette mønster. Dette er min første, men ikke min sidste. Jeg kæmpede lidt med hanlsen, som minder om bodystocking hals til babyer... Den er så flot... men ikke nem at få til at sidde pænt. Måske bliver det lidt bedre næste gang. Den rynker på skuldrene... men den er helt klar brugbar. Og jeg nåede på denne måde mine to overdele i denne uge...



D. 15 var vi inviterede til kostume bryllup. Hver bord skulle lave deres eget tema, og vi havde valgt gangster. Jeg havde syet en skøn diva kjole til lejligheden i dejligt sandvasket silke. I vinrød. Med Guld. Den var lavet efter det her burdamønster men min var mere figursyet - som en natklubsangerinde kærester med en gangster boss i 20'ernes Chicago. Jeg har aldrig været til fest uden bh - men det gik... Og pandebånd og ægte pels gjorde den super. Øverst var jeg igen i Yvonne - vi måtte ikke være klædt ud i kirken. Jeg lader dette tælle for to dage - for jeg havde den røde kjole på til LANGT over midnat...
Og derfor gik lørdag i nattøj og søndag i den her gamle sag. En Onion 2007 i karrygul jersey med sorte stjerner og kanter. Og min mislykkede cardigan i Lett lopi uld. Den er blevet helt skæv for neden, så det er en hjemme bluse, men det en dejlig blød og lun...

Mandag d. 18 havde jeg atter nederdelen fra d.12 på... med købebluse...
Og i dag tirsdag d. 19 er dette mit outfit...
Mørkeblå body og nederdel. Nederdelen er fra Tilly Walners bog "Kærlighed ved første sting" og hedder delphine. Jeg har syet flere af dem. Denne var min første og syet i møbelstof fra Ikea. Den er falmet noget, men formen er upåklagelig og den sidder altså godt.

Så kom jeg up to date... Og i morgen er der sprit nye bluser på programmet... skal jo nå to mere inden den 21. så jeg har lidt travlt...

Nåede I med så langt??

Solhilsner
Stine

mandag den 11. maj 2015

Me Made May #8, #9, #10, #11

Ikke for godt når man opgraderer fra 2 dage per indlæg til 4... men weekenden bød på veninde fødselsdag, som lagde mig brak i flere dage pga søvnunderskud, så sådan er livet jo ind i mellem.
Fredag var veninde og fødselsdags dag.
 Jeg var afsted i mit nye mælkedrengestribede pencil skirt. Det er bare et godt mønster som jeg er virkelig glad for. Nogen vil ,åske mene at jeg er for bred og har for meget mave til pencilskirt - men jeg synes jeg ser smallere ud i det - især i det sorte, som jeg nok skal vise snart...

Senere på dagen havde jeg yvonne på. Da vi var til fest har jeg ingen billeder - men du kan se min skønne kjole HER. Jeg får den nok på en dag mere i maj, hvis vejret arter sig som i dag...

Lørdag var tømmermands dag , så Yvonne må gøre det ud for denne dags putfit, men søndag nød jeg dagen i denne dejlige kjole. Den er lavet i Punto Jersey vra stof og stil efter Onion 2035. Enkel, men meget brugbar og behagelig

 I dag var vejret så godt, så jeg efter få timer skiftede min oprindelige kjole, som I må se en anden dag. Og å kom min bublegum kjole. Eller kandyflossen... lækre maguritter på mavsen og pink velour på ærmerne. En af mine sommerkjoler fra sidste år... Lavet efter onion 2035, men med lidt puf i ærmerne,.. Først troede jeg den var for meget, men jeg bruger den tit fordi den bare duer når sommersolen lokker.

Nå, men ambitionen er stadig at vise 2 kjoler i hvert indlæg! Håber I stadig læser med.
Solhilsner
Stine

torsdag den 7. maj 2015

Me Made May #6 og #7

I går havde jeg en rigtig god gammel kending på. En sommer kjole som jeg lavede sidste år. Jeg har virkelig haft denne kjole på mange gange. Stoffet holder smukt, tror jeg købte det ved Stofdepotet. Det er en bomulds jersey med "racertern" eller skaktern. Den er mere nedtonet end mange af de andre kjoler jeg lavede sidste sommer, og måske er det derfor den er blevet brugt mere?? Enkel model Onion 2035 med korte ærmer og turkise kanter.

 Ja, altså de selfies der bliver jeg altså ikke god til! Måske jeg snart skulle bede manden eller sønnen om hjælp?
I dag er jeg ude på noget genbrugsshopping. Jeg skal bruge en herre vest, som jeg skal sy om til bryllup, som vi skal til d. 15... Det er til Herren, men den skal have en make-over, hvis jeg finder den. Så sjovt at skulle til udklædningsbryllup.
Men jeg har en af mine nyere nederdele på. Stoffet havde jeg liggende i 3 -4 år inden jeg vovede at sætte saksen i det. Det havde bare den helt rigtige lilla farve for mig, og jeg havde den perfekte nederdel i hovedet. Men altså! Jeg har syet VIRKELIG mange nederdele, og ingen af dem var perfekte. Og til sidst blev jeg heldigvis træt af at vente. Nederdelen er syet af lilla fløjl fra Stuff'n'stof med mørkelilla pipping ved lommer og linning. Det er en Delphin nederdel fra Tilly Walners bog "Kærlighed ved første sting", som jeg har nævnt tidligere. Den er virkelig skøn, men jeg skulle have lavet den nummeret mindre. Det gør jeg næste gang - og stoffet kan stadig fåes!


God dag til alle!!
Solhilsner
Stine

tirsdag den 5. maj 2015

Me Made May 2015 #4 og #5

Det passer måske meget godt med sådan to-dags indlæg... Måske?? Det er i hvert fald sådan... Og så undgår jeg måske også at det ligner spam.
Kjolen fra 4. maj (havde du ly i vinduet? Jeg ville have haft hvis jeg var hjemme, men jeg var til foredrag med Christian Bitz... må indrømme jeg var ret skuffet! Nok om det. Tilbage til kjoler) er syet efter mønsteret Onion 2035. Det er altså virkelig et godt mønster. Og jeg kan jo se andre steder på nettet at mange syr efter det. Det er nemt at ændre og lave sjove detaljer til. Ved denne kjole er det dog begrænset hvor meget jeg har leget. Jeg havde en periode hvor jeg groede lidt træt i kjoler og detaljer. Og det betød at jeg fik lavet nogen ret enkle - ja faktisk kedelige- kjoler. Det er fint, faktisk. For jeg har også dage, hvor den ikke behøver at få så meget gas. Så alt passer sammen. Jeg synes stoffet er ret fint og inspireret af den kjole jeg lavede til min veninde Karin sidste sommer til modeshow. Det kan du se i Det Her Indlæg. Jeg synes hendes lidt royale og enkle kjole var så fin. Min har lidt mere farve spænd. Lilla og turkis. Og knapper på manchetterne. Nem at smutte i.






Fik jeg sagt at jeg hader at tage selfies? Tror aldrig helt jeg vender mig til det...
Dagen i dag, 5. maj, stod faktisk på hovedpine af migrænedimensioner - min krop renser ud efter akupunktør og massage i går. Men jeg skulle afsted til psykolog, så tøj skulle jeg have på og i skabet spottede jeg en darling, som jeg faktisk næsten havde glemt! Den er inspireret af Onions 2036 - en 60'er model, som jeg har lavet om til mig selv - jeg er dog vokset lidt siden jeg lavede denne udgave - den er lidt stram over brystet. Den er syet i møbelstof fra Ikea, men det holder nu bedre end det meste andet møbelstof jeg har leget med. Faktisk havde jeg det liggende virkelig længe, fordi jeg ikke nænnede at sy af det.... Sådan har jeg det tit. Men jeg er nu glad for at jeg lavede den her!








Ja de er rystede... og jeg har hjemmefutter på, men kjolen er sku dejlig. Den vil jeg huske at bruge noget mere... Og jeg tror snart jeg skal prøve at sy noget lignede igen. Jeg har en plan om at lege med nogen indsnit under barmen, så den får lidt mere facon der. Denne model er vist ikke lavet helt til stor barm, men jeg kan godt lide faconen... nå, jeg må vist snart igang!
Og jeg er allerede så fint i gang med Me Made May! Har du fundet andre steder på nettet hvor folk leger med?
Solhilsner
Stine

søndag den 3. maj 2015

Me Made May #2 og #3

Jeg fortsætter med Me Made May.
I går, 2. maj, havde jeg en af mine retrokjoler på. Den er egentlig syet til min dejlige niece Gry's barnedåb for snart længe siden, men jeg har aldrig fået den vist. Her er den med en dejlig hjemmefut til, men jeg har faktisk ret fede Art sko, der passer i farven. Et godt sæt!!

Kjolen er syet efter Onion 2045. Jeg har rettet den lidt til omkring slidsen, da jeg synes at det stykke der er anvist i mønsteret er så smalt, så man kan se syningerne når man har kjolen på og kraven "falder" ud til siden. Så det har jeg gjort brede. Det er mit andet forsøg med mønsteret - og jeg er faktisk rimelig tilfreds. Stoffet har jeg købt hos Frk. Larsens Butik via Facebook. Jeg kan godt lide at handle der, for Lene Houg kan skaffe det meste (især i bånd og sådan) og er så vældig sød at skrive med. En dag når jeg kommer til Kalundborg vil jeg ind og hilse på.
 Stoffet er ret skønt retroagtigt og dejligt at have på. Desværre synes jeg ikke det holder farverne super i vask.
 Det er mit første forsøg med pippingbånd med stræk. Jeg kan godt lide farven - men jeg tror ikke jeg gør det igen... det er noget bøvl og jeg synes faktisk godt man kan bruge fast pipping. Overvejer at lave en rund krave i stedet for den klassisk spidse... fordi det er pænere med pipping. Tror også den næste kjole får bælte - det ser jeg en del der gør på nettet og det ser altså ret smart ud...

 Den 3. maj - idag - har været arbejdsdag. Jeg har været i haven (hvad jeg har lavet kan du læse om på mig og kærestens fællesblog "Troldetøs og Bjørn".  Der er kjoler ikke altid så smart, selv om jeg også  går i haven i kjole. Ikke i dag. Men det er jo Me Made May - og derfor havde jeg pyntet mig med en dejlig sweater jeg strikkede for år tilbage...
                                      
Den er strikket efter et "Sara Lund" mønster i dejligt Artic garn fra Grønhøj. Den rustrøde farve er stadig en af mine favoritter og stjernemønster går aldrig af mode - vel?
Og så opfylder den jo den anden overdel i denne uge, så jeg klarer det super indtil videre...

Hvad har du haft på disse dage - konfirmation i hjemmesyet?? Eller noget andet lækkert? Jeg planlægger allerede morgendagens outfit... det bliver fint!
Solhilsner
Stine

fredag den 1. maj 2015

Me Made May #1 - pencilskirt og sweater

DET ER 1. MAJ!
Og det betyder jo at Me Made May 2015 starter I DAG!!!
Jeg havde troet at jeg havde fået blogget mere op til og i hvert fald syet mere. Men altså, nu er maj her jo! Og jeg glæder mig!.

Jeg har jo lavet et statement om mine ambitioner for Me Made May 15 - og det handler især om at bruge en masse af mit hjemmesyede tøj.  Og især skulle det gerne øve mig i at bruge hjemmesyede nederdele og bluser, så jeg har i statementet lovet mig selv at have to delt tøj på 2 gange om ugen - og bruge hjemmesyede bluser/trøjer. Og jeg starter stærkt i dag. Jeg skulle til 1. maj her til morgen i regnvejr - men når det er Me Made May, må man i det hjemmesyede. Mit outfit kom til at bestå at bluse, hjemmelavet pencilskirt, hjemmestrikket sweater og strømperbukser, uldsokker og gummistøver tilsat en god anorak til det lidt lunefulde danske vejr.



 Pencilskørtet er efterhånden mit eget mønster. Det startede med et burdamønster (bladet 4/12), men da jeg har en forholdsvis smal talje i forhold til hofter, har jeg måttet rette en hel del. Det har været det værd. Jeg elsker den model jeg er endt med. Denne her er syet i twill med en smule stretch. Det er ret lækkert at have på, men det har efterfølgende givet mig noget problemer. Den smule stretch der er i stroffet, gør at denne model passer. I helt fast stof er det anderledes. Jeg er ved at løse problemet og tænker i får min næste forsøg at se snart. Da jeg syr mange nye mønstre, både danske, tyske og engelsksprogede, har jeg indimellem en udfordring med sønrum... På mange engelske mønstre er det tegnet ind - på andre ikke - og jo ikke på danske. Når jeg tegner mønster af er jeg derfor i gang med at opbygge en god rutine, så der på mønstret står hvor meget sømrum, der passer til min model. Det havde jeg glemt på denne. Hvor der skulle lægges sømrum til... hvorfor jeg nu har et pencilskirt str. 36 i mit soveværelse... med fede blomster...

nå, hvis veninden ikke kan passe det, kommer det jo nok til salg herinde....Og det kan jo da stryges... Du kan jo skrive hvis du tror det er noget for dig...





2. del af mit outfit - min sweater - har faktisk været færdig længe. Selvstrikningen var færdig i efteråret, selv om jeg måtte strikke maven 2 gange, da jeg åbenbart virkelig strikkede stramt i det mønster. Jeg har stjålet lidt her og der... grundmønstret er et tilrettet stof og stil mønster som jeg strikkede til min svigerinde Marianne sidste sommer. Jeg kunne godt lide formen og havde dette garn fra Garnlageret liggende. Og så havde jeg jo længe ønsket mig en af de der seje Mads Nørgaard Trøjer... så den er ret inspireret af dem. Desværre var jeg lidt ivrig/hader at monterer, så ærmegabet er lige det strammeste... Man kunne jo pille ærmerne af, sy lidt længere ned og monterer ærmerne igen... Men nej! Det gider jeg virkelig ikke. Jeg kan bruge den, selv om 1 cm i ærmegabet havde været mere behagelig...
Og jeg bruger den faktisk meget. Da jeg først havde fået vasket spindeolien ud af garnet... for første gang jeg havde den på slog jeg ud over hele kroppen...

Nå, lidt mærkelig kombi - pencilskirt og sweater. Men det virkede udemærket for mig.
Nu gør jeg lige opmærksom på at dette jo er en to-del! Og at jeg derfor kun mangler at bruge 1 bluse i den næste uge... Planlægningen går i gang.
Jeg regner ikke med at jeg får blogget hver dag selv om jeg gerne ville... Men opsamlinge indlæg kan jo også bruges... Håber I er med. Skriver I ikke lige hvis I også deltager?? Det kunne være lidt sjovt at følge med...
Solhilsner
Stine